I midten af 1970erne var der omkring 50 bryggerier i USA som fremstillede øl til en befolkning på 240 millionerne mennesker. 

 

Det øl der blev brygget var fuldstændigt standardiseret og fremstillet på samlebånd. 

 

Det var lyse undergærede øl brygget på bygmalt, ris og beskedne mængder humle.

 

Tendensen gik imod afkortning af modningstiden, så den karakteristiske bismag af umodne æbler (skyldes undergærens dannelse af acetaldehyd) blev normen for amerikansk øl.

I 1970erne havde stadig flere unge amerikanere stiftet bekendtskab med det gode europæiske øl.

 

Det gjaldt dels de tusindvis af amerikanske soldater der lå udstationeret på amerikanske baser og dels de unge der rejste rundt med backpack i Europa.

 

I 1976 vendte Jack McAuliffe hjem efter i en årrække, at have været udstationeret for den amerikanske flåde i Storbritannien. 

 

Han var mildt sagt uimponeret over tilstanden på det amerikanske ølmarked og startede derfor mikrobryggeriet New Albion, der skulle forsøge at introducere britiske ales, porters og stouts til borgerne i det nordlige Californien.

 
I 1979 gav præsident Jimmy Carter det gode øl en håndsrækning da det blev lovligt at brygge mindre mængder øl til eget forbrug. Tusindvis af hjemmebryggere kastede sig over brygningen og enkelte blev efterhånden så gode, at de kastede sig ud i professionel brygning.

 

Op igennem 1980erne startede hundredvis af nye små bryggerier, dels som restaurationsbryggerier og dels som mikrobryggerier.